Bliv en del af Explorius!

Praktikant hos Explorius

Vi tager gerne imod praktikanter, så hvis det kunne være interessant for dig, kan du læse mere i vores opslag nedenfor!

Praktiksopslag


Områderepræsentanter i hele landet søges

Områderepræsentant søges til støtte og hjælp til udvekslingsstuderende og deres værtsfamilier. Vi søger lige nu områderepræsentanter i hele Danmark.

Om jobbet

Som områderepræsentant er du kontaktperson til udvekslingsstuderende og deres værtsfamilie. Det er et fritidsjob, som går ud på, at holde kontakt med en eller flere udvekslingsstuderende og deres værtsfamilier i løbet af elevernes udvekslingsophold i Danmark. Det kan være kontakt via telefon, e-mail eller små arrangementer, du selv planlægger. Som kontaktperson kan man også inddrage sin egen familie, f.eks. ved at invitere eleven hjem til sig eller tage familien med på tur sammen med eleven. Man former i høj grad selv opgaven. De studerende er i Danmark i 3, 6 eller 10 mdr. Oplæring finder sted.

Konfliktløsning

I tilfældet af problemer i værtsfamilien er det områderepræsentanten, der - med hjælp fra den programansvarlige – forsøger at hjælpe de involverede parter ved at mægle og vejlede. Man skal således have lyst til at forstå og hjælpe andre med at løse konflikter. Alt dette foregår i samarbejde med hovedkontoret, så man altid har nogle at støtte sig til.

Din profil:

  • Have ekstra tid i hverdage og weekender og være fleksibel
  • Være vant til/kunne lide at have med unge mennesker at gøre
  • Interessere dig for interkulturel dialog
  • Være interesseret i at undersøge og forstå samspillet mellem mennesker i konfliktsituationer
  • Have lyst til at indgå i en relation med unge mennesker fra andre lande
  • Kunne begå dig på engelsk på basis niveau
  • Have kørekort og adgang til bil

Vi tilbyder dig:

  • Erfaring i en international virksomhed
  • At blive en del af vores Explorius familie
  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstid
  • En freelance stilling du kan kombinere med andre jobs
  • Sparring med andre områderepræsentanter
  • Opbygning af relationer til både udvekslingselever og værtsfamilier

Om Explorius

Explorius arbejder med kulturudveksling mellem unge og værtsfamilier i flere forskellige lande. Vi samarbejder med organisationer i de studerendes hjemlande, som sørger for at forberede de unge til opholdet i Danmark. Vi sørger for at forberede værtsfamilierne, så alle parter er så klar til udvekslingen som muligt. Under deres ophold skal de studerende følge program- og visumregler, følge den danske skoles undervisning og bo hos en værtsfamilie.

Vi tror på, at det at være en del af kulturudveksling bidrager til, at man lærer om forskellige kulturer i en positiv kontekst og på den måde fremmer forståelsen mellem mennesker.

Honorar

Som områderepræsentant får du et månedligt honorar. Herudover bliver du timelønnet for møder, Skype møder, godkendelser af nye værtsfamilier, samt godtgjort kørte kilometre i egen bil. Hvis du finder værtsfamilier, der ender med at hoste en elev, bliver dette også honoreret.

Er du interesseret?

Send en ansøgning inkl. CV til Nete Madsen på: inbound@explorius.dk, hvor du beskriver dig selv, og hvorfor du mener, du matcher ovenstående krav.

Ved spørgsmål kontakt Nete Madsen på tlf. 70 26 20 02 eller mail inbound@explorius.dk


Interviewer hos Explorius

Brænder du for at opleve verden og møde nye kulturer? Søger du et job hvor du du selv kan være med til at bestemme din arbejdstid? Så har vi lige jobbet til dig!
At arbejde hos Explorius er et af de bedste job i verden - hvorfor spørger du måske? Det er selvfølgelig fordi vi får lov til at sende elever afsted på deres livs rejse!
Vi søger løbende interviewere hos Explorius, så hvis du vil være en del af vores Explorius familie hører vi gerne fra dig. Som interviewer har du samtaler med kommende elever og deres forældre til vores udveklsingsophold. Du skal derfor kunne møde alle i øjenhøjde og vide hvor stor en indvirkning du har på de kommende elever, hvilket gør det rigtig vigtigt at du er imødekommende, empatisk og god til at dele ud af dine egne erfaringer fra udlandet.

Din profil:

  • Du har selv været på udveksling i udlandet på High School eller en anden type af udlandsophold
  • Du er minimum 21 år
  • Du er imødekommende og professionel ved dine interviews
  • Du skal have kørekort B og gerne have tilgang til bil
  • Fleksibel i forhold til planlægning af interviews

Vi tilbyder dig:

  • Erfaring i en international virksomhed
  • Løbende opfølgning der er med til at udvikle dig og dine kompetencer
  • At blive en del af vores Explorius familie
  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstid
  • En freelance stilling du kan kombinere med andre jobs

Hvis det lyder som noget for dig, glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning samt CV. Du bedes sende begge dele til christine.thomassen@explorius.dk

Explorius arbejder med kulturudveksling (High School) mellem unge og værtsfamilier i forskellige lande. Hos Explorius tror vi på, at det at være en del af kulturudveksling bidrager til, at man lærer om forskellige kulturer i en positiv kontekst og på den måde fremmer forståelsen imellem mennesker.