Udveksling i La Réunion

Explorius er din High School ekspert!

Kunne du tænke dig et spændende år med utrolig smukke omgivelser og samtidig lære fransk? Så er det eksotiske La Réunion den perfekte destination for dig, da du her kan kombinere eksotisk natur, sol og varme, med det franske sprog! Ø-livet venter på dig!

Livet i La Réunion
Øen La Réunion er en af de få franske regioner, som ligger udenfor Frankrig. Øen ligger i Det Indiske Ocean og består af skovklædte vulkaner, endeløse hvide strande, dyrkede marker og selvfølgelig små charmerende byer. Øen er kendt for sit unikke mix af både landskab og folkegrupper. På grund af La Réunions beliggenhed har mange forskellige folkegrupper slået sig ned her og bidrager til den unikke kultur. Her bor afrikanere, indere, komorere, kinesere og franskmænd. Den Franske kultur har haft stor indflydelse, og de sociale normer følger de franske. Du ville således komme til at bidrage med noget helt nyt, nemlig det danske!

Værtsfamilien
Alle værtsfamilier i La Reunion er frivillige og har været igennem en godkendelsesproces. Familierne er alle forskellige og har deres egne normer. Nogle har børn, andre har ikke, nogle arbejder, og andre er måske pensionister. Som udvekslingselev vil du blive en del af familien og deres hverdag. Du kan blive placeret over hele øen, så det kommer helt an på, hvilken familie som vælger dig. Udendørs aktiviteter er meget populære på øen, og da der er mange vandrestier er hiking en populær aktivitet. Når du er sammen med din værtsfamilie eller venner, vil det således være meget normalt, at I foretager jer noget aktivt udendørs. Der er rig mulighed for vandsport og fodbold.

Din High School
Oftest bliver udvekslingselever placeret i 11. klasse, og her er et af fokusområderne sprog og litteratur. Hvor du præcist ender henne, afhænger meget af dine karakterer og dit niveau i det franske sprog. Timeplanen minder også meget om den, som man har i Frankrig: Fem dage per uge, hvor man om onsdagen oftest har fri om eftermiddagen, men i nogle tilfælde kan der være undervisning lørdag morgen. Fritiden om onsdagen bruges gerne på fritidsaktiviteter og at nyde de skønne omgivelser på den smukke ø. 

Da La Réunion ligger på den sydlige halvkugle, er årstiderne omvendt fra årstiderne i Danmark, det vil sige at der er sommerferie fra slut december til slut januar

Hvem kan søge og hvornår rejser du?
For at komme på udveksling i La Réunion gælder Explorius' generelle ansøgnings betingelser. Din afrejse vil ligge omkring start august, og din hjemrejse i juni/juli måned året efter.

Priser
Du kan læse mere om vores priser for et skoleår her.


Close
Mange tak for din interesse! Ved afsendelse af denne formular, vil vi enten sende dig den forespurgte information eller kontakte dig. Dine personlige data vil blive gemt i al fortrolighed og vi vil ikke udlevere dine informationer til tredje parter. Ved at fremgå på vores mailing lister vil du modtage updates, nyheder og specielle tilbud, såvel som invitationer til informationsmøder og andre arrangementer. Vælg venligst nedenfor, om du er indforstået med vores vilkår.