Adventure programmet i Sydamerika - Ecuador, Peru og Galapagos

12 spændende uger i Sydamerika

Du lander i Ecuadors hovedstad, Quito, og bliver i hentet i lufthavnen og tager med videre ti let velkomst- og sikkerhedsmøde. Dit eventyr starter med et par introduktionsuger i Quito, hvor du får kendskab til den ecuadorianske kultur. Du kommer til at se ækvator, lave lækker ecuadoriansk mad, tage salsatimer og se en fodboldkamp. Fodboldkampe er i Sydamerika helt specielle, et show du ikke vil gå glip af! Under disse uger har du din egen spansklærer, der giver dig 4 timers intensiv sprogundervisning om dagen.

Efter introduktionsugerne rejser du mod Amazonas regnskov. Her kommer du til at hjælpe med livsvigtigt naturbevaringsarbejde, hvor du skal redde og bevare regnskoven. Hvis du planlægger en fremtid indenfor biologi, vil dette lige være noget for dig! Du behøver selvfølgelig ikke have planer om at studerer biologi for at kunne opleve dette eventyr, at have interesse for dyr og natur er også nok.

Når det kommer til samfundsprojekterne, er der flere du kan vælge imellem. Du kan bl.a. undervise i folkeskoler eller hjælpe til med et projekt, som tilbyder undervisning til ”markedsbørn”. ”Markedsbørn” er børn, som følger med sine forældre til markedet hver dag, for at hjælpe med at fragte grøntsagerne dertil, men som efterfølgende ikke har noget at lave andet end at vente på at skulle hjem igen. Disse børn ville ikke kunne få nogen uddannelse, hvis det ikke var for dette projekt. Lige meget hvad projekt du end vælger at deltage i, vil du være med til at skabe en bedre fremtid for de ecuadorianske børn.

Som belønning for alt dit arbejde tager vi dig med på en tur til Galapagosøerne, hvor du får mulighed for at snorkle, nyde solen og slappe af i godt selskab!

Næste punkt på rejsen er at flyve med et lokalt fly til Lima, hovedstaden i Peru. Sommetider tager programdeltagerne toget til Lima, hvilket tager længere tid, men er en flottere rejse. Fra Lima tager du videre til Cuzco, som ligger højt oppe i Andes. Cuzco var hovedstaden og både et kulturelt og religiøst centrum for Inkariget. I Cuzco kommer du til at tage på vandring for at se Machu Picchu, det som engang var Inka folkets religiøse højborg. Machu Picchu er noget helt specielt at se, det ligger på Unescos ”World Heritage list” og er blevet udnævnt til at være et af verdens syv nye vidundere.

Efter alle disse eventyr og oplevelser er det tid til at vende tilbage til Quito og flyve hjem til Danmark igen.

Kontakt os for mere information af destinationerne, turens struktur, information om logi og praktiske råd.