Programmet på Fiji
20 fantastiske uger i Fijis sol
Hvis du drømmer om hvide strande, krystalblåt hav, palmer og koralrev uden turister, så er adventureprogram dig. Du flytter til en af de små øer på Fiji, hvor du som sagt kommer til at bo i små hytter kaldet ”bures”. Disse hytter er en fijiansk opfindelse, som har eksisteret i over 100 år. Der er højt til taget og alle vægge har en dør, så luften kan cirkulere rundt i hytten og holde den kølig trods den tropiske varme.
Du kommer til at lære at dykke her, så hvis du ikke har dykket før, er det intet problem. PADI dykkercertifikat tilbydes på flere niveauer. Vi foreslår, at du ikke nøjes med at tage første niveau, men også griber chancen for at prøve natdykning og dybdedykning, som er 30 meter under havoverfladen. V tilbyder PADI Open Water, PADI Advanced Open Water (inkluderer bl.a. natdykning og dybdedykning) og PADI Emergency First Response. Du bruger to-tre måneder på at dykke, så du virkelig kommer til at lære at leve under overfladen. Der er masser af tid, så du skal ikke stresse, hvis du ikke mestrer teknikken indenfor et par dage. PADI Open Water er et internationalt anerkendt dykker certifikat, som du kan bruge i hele verden.
I dette program kommer du til at være en del af et internationalt program, som arbejder med at bevare koralrevet og så snart du får dit dykkercertifikat, kan du starte dit arbejde på havforskningsprojektet. Der er som nævnt, stort behov for havforskningsassistenter på øerne så din hjælp kommer til at være til stor nytte. Sammen med de marinebiologer, der er til stede lærer du at skabe et balanceret marinemiljø. Du vil lære at identificere fisk og studere deres adfærd ligesom du vil være med til at undersøge og overvåge, hvad der sker under overfladen.
Efter dine måneder med havforskning, får du chancen for at deltage i et andet program. Du kan sammen med læger sejle rundt til de forskellige øer og arbejde med sundhed, hvilket er en fantastisk erfaring, hvis du i fremtiden vil arbejde med medicin. Dette projekt med at hjælpe andre er meget givende og noget vi alle ville være stolte af at være med til, så det kræves ikke, at man vil studere medicin. Du kan også undervise på en lokal skole eller hvis du mod forventning er træt af ø livet og længes efter mere fysisk aktivitet kan du træne idrætshold på skoler i Savusavu.
Kom og oplev det uberørte og uspolerede Fiji og hjælp os med at bevare dette paradis!
Kontakt ossender vi mere information om Fiji og selve rejsen.







