På High School i Australien

Det er ikke svært at forstå at man som Explorius udvekslingsstudent elsker Australien. Australierne er både venlige, gæstfrie og meget nemme at komme i snak med. Familier som rejser til stranden og griller juleaften kan næsten ikke være andet end afslappede og sociale. Australierne møder livets udfordringer med en ”no worries” attitude, som de selv siger det.

Livet ”down under” inspireres af natur og klima. Er du åben for nye eventyr og tilmed sportsinteresseret vil du garanteret få det fantastisk. Sejlads, surfing, rugby og cricket er bare nogle af alle de sportsgrene, du som Explorius udvekslingsstudent har mulighed for at prøve i selskab med dine nye High School klassekammerater og din værtsfamilie. I Australien dyrker de fleste sport, ung som gammel.

Den australske dialekt ligner den britiske. En del traditioner lever også videre fra tiden som britisk koloni, selvom Australien helt på egen hånd har skabt deres skønne attitude. Her er ”laid back” den gyldne leveregel.