Livet som udvekslingsstudent
Livet "Down Under" er inspireret af natur og aktivitet. Er du åben for eventyr og også interesseret i sport, vil du helt sikkert få travlt.
I Australien udøves en masse forskellige sportsgrene, der ikke er almindelige i Danmark. Du vil opdage, at mange af disse sportsaktiviteter ikke er helt lette at forstå, og at de fleste er sjovere at praktisere end at se på. Heldigvis vil du helt sikkert få chancen for at prøve dem i selskab med dine klassekammerater eller din familie!
Mange unge mennesker fra Australien rejser til Europa som udvekslingsstudenter, og mange af dem tager til Danmark. Der vil derfor være stor interesse for dit hjemland blandt familie og venner i dit nye værtsland. Forbered dig på en masse spørgsmål og hvem ved, måske kommer en af dine nye venner hjem til dig som udvekslingsstudent en dag i fremtiden ...









