Livet på skolen
Australske skoler er ligesom vores skandinaviske skoler, når det kommer til aktiviteter og sport. De fleste skoler har ingen organiserede aktiviteter eller sport, men arrangerer til gengæld turneringer mellem skolerne i lokalområdet i for eksempel gymnastik, volleyball, ”Australian rules football”, netball og basket for at nævne nogle stykker.
I løbet af skoleåret arrangeres der også klasseture indenfor forskellige emner, og hvis du er interesseret, plejer det at kunne lade sig gøre, at du som udvekslingsstudent kan komme med på de forskellige udflugter. Australierne er vældig stolte af deres land, og de vil gerne vise dig så meget som muligt af det.









