På High School i Canada
Canada = USA + Europa!
Velkommen til verdens største land - geografisk. Canada er et mix af USA og Europa, hvor man har bevaret det bedste fra de to verdener. Når man ser sig omkring, ser det på mange måder ud som USA, bare bedre selvfølgelig, og når man omgås canadierne virker de som europæere, dog mere udadvendte og flinke. Det er med andre ord svært ikke at trives i Canada!
At Canada tilbyder en fantastisk og varieret natur er kendt af de fleste. Men at man faktisk udnytter disse muligheder til et maximum er måske en god nyhed for alle natur- og sportselskere. Hvis du vil og tør kan du riverrafte, stå på snowboard eller tage på skøjter i verdens mest ishockeytossede land! For dig som kan lide kulturliv er der også gode nyheder, da Canada byder på det meste og nyeste indenfor teater, sang og musik.
Som Explorius udvekslingsstudent vil du gå på High School i den engelsktalende del af Canada - et af verdens smukkeste og venligste lande!









