Værtsfamilien
To gange om måneden vil du tilbringe weekenden hos din lokale værtsfamilie. De har sandsynligvis børn på din alder, og du kan være sikker på, at familien har ventet spændt på dine besøg, og at de vil gøre alt, hvad de kan for at få dig til at føle dig hjemme.
Din lokale repræsentant bor sammen med dig og de andre studerende på kollegiet. Denne engelsktalende repræsentant er mulig at få fat på 24 timer i døgnet. En gang om ugen mødes du og de andre studerende med repræsentanten til et fælles møde, og en gang om måneden vil du mødes med repræsentanten alene for at kigge dit skema igennem og tale om din generelle trivsel.
Livet på kollegiet er struktureret, måltiderne serveres på samme tid hver dag, og det forventes, at de studerende hjælper med at dække bord og rydde op efter maden. Der er en liste af daglige pligter, der roterer hver uge.









