På High School i Italien

Italien er for mange kun et ferieland med pizza, pasta og fodbold. Men Italien har så utrolig meget mere at byde på til den, som har været så heldig, at skulle være der et helt år. Naturligvis kommer du til at opleve unikke byer som Rom, Firenze og Venedig, men du kommer også til at opleve alt det, som turisterne ikke kommer i nærheden af. Du kommer til at lære en masse italienske unge at kende, som elsker at hænge ud i de lune sommeraftner. På den måde går danskere og italienere fint i spænd både socialt og professionelt, måske er det vores naturlige modsætninger, der drager os sammen!? Og så er det jo heller ikke helt skidt at lære at tale et af verdens smukkeste sprog! Bella Bella!