Livet som udvekslingsstuderende
Vær forberedet på at du får et meget anderledes år i Japan i forhold til hvis du var blevet hjemme i Danmark eller taget til USA, som er meget mere ligesom Danmark. Kammeraterne er naturligvis det vigtigste. Dagens japanske unge er meget mere moderne i sin måde at omgås i forhold til tidligere generationer af japanere. Dog skal man være forberedt på, at den gamle japanske generte og reserverede måde at være på også kan forekomme hos de unge. Det er vigtigt at aktivere sig hurtigt i sport, musik, teater, sang, dans eller andre ungdomsaktiviteter, det er garanteret at få venner i alle kulturer. Men husk at holde en lav profil i begyndelsen og sondere terrænet for hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke bliver set positivt på. Spørg gerne dine nye japanske kammerater, hvis der er noget du undrer dig over, de vil føre dig på rette spor!









