Værtsfamilien
På trods af at Japan har været et moderne land i mange år, så er den unikke japanske kultur meget nærværende i dagliglivet. Din værtsfamilie er garanteret forskellig fra din familie herhjemme. Alt efter alder, uddannelse, erhverv og livsstil, så varierer forskellighederne fra familie til familie. Det er smart at være lidt overdrevet artig og respektfuld i begyndelsen, og ikke tale med for høj stemme derhjemme.
Japanske familier bor ofte på mindre plads end vi danskere, og det er derfor vigtigt at vise repskt for hinandens privatliv hjemme i huset. Japanere er meget varme og gode mennesker under det velpolerede ydre. Det tager længere tid at lære hinandne at kende i Japan. Men så snart forholdet er etableret varer den en livstid! Både i hjemmet, med vennerne og i skolen bør du altid være venlig og ydmyg og aldrig genere et medmenneske. Vær forsigtig med at lave sjov i begyndelsen. At få nogen til at tabe ansigt er meget alvorligt.









