Livet som udvekslingsstuderende
I New Zealand er Outdoor Education et skolefag. Det er et tydeligt eksempel på hvordan new zealænderne værdsætter deres natur. Det er jo ikke så mærkeligt, når man har vulkaner, alpelandskab, strande og bølgende have omkring sig, så bliver det en hel livsstil at bruge naturen. Og frem for alt en måde at opleve eventyr på. At tilpasse sig en ny kultur Du kan klatre i bjerge, udforske grotter eller udøve tramping, hvilket betyder hiking eller lange gåture. Vil du heller udfolde dig ved vandet er sejlads noget af en nationalsport, kan du lide holdsport kan du vælge rugby og ved vintertid kan man stå på ski.
For at dit udvekslingsår bliver rigtig vellykket, er det vigtigt, at du tilpasser dig så meget som muligt til det nye land, dets kultur og værdier. Det kan lyde lettere end man tror. Det kan handle om alt fra ny mad til nyt klima. Du skal endda vænne dig til et helt nyt sprog og lære landets geografi at kende, samfundet, familien og skolen.
Indimellem kan denne proces være svær. I begyndelsen vil alt føles spændende og sjovt, men efter et stykke tid kan alt dette nye begynde at føles mærkeligt, og man kommer måske til at savne det derhjemme. Det som man er vandt til. Dette kan være en del af det kulturchok, som eventuelt kan opstå, og som kan være større eller mindre. Det kan føre til, at man føler sig nedtrykt, får svært ved at sove eller får hjemvé. Selvom man er vant til at være væk hjemmefra og aldrig har haft hjemvé kan der opstå nedtrykthed. Men vær klar over, at disse følelser ikke vil vare evigt. Det går over igen.
I de perioder er det vigtigt, at man holder sig i gang. Gør ting du synes om. Lær om den nye kultur og området du bor i. Vær ikke tilbageholden. Vær sammen med dine venner i skolen. De synes ikke, det er mærkeligt, hvis du spørger for at følge med.
Eftersom det er svært helt at undgå kulturchok, er det vigtigt, at du accepterer det og ved, at det er noget alle mere eller mindre går igennem. Til at hjælpe dig findes din værtsfamilie, din lokale repræsentant, skolen og dine kammerater. Husk at du ikke er alene!
Er der noget, du undrer dig over eller ikke forstår, er det vigtigt, at du spørger. ”When in Rome, do as the romans do” kan være et godt råd, hvis man føler sig usikker på, hvordan man skal bære sig ad i det nye land. Med dette i baghovedet er vi sikre på, at du vil få et fantastisk år. Glem ikke at have det sjovt og at opleve ting, du ellers ikke ville få chancen for at opleve. Ups and downs har vi alle, men lad det ikke trykke dig ned. Lær af det og gå videre. Dette vil blive et år, du aldrig vil glemme!!









