Aktiviteter i Tyskland
Skolen udbyder meget få fritidsaktiviteter, så du må engagere dig i aktiviteter udenfor skolen. Dine nye klassekammerater vil kunne fortælle dig, hvilke aktiviteter man kan dyrke i din by.
Som udvekslingsstudent er det bedste sted at møde andre unge på ”Vereine”, som er lokale klubber, der udbyder sport. Fodbold er den mest almindelige sport, og alle byer har deres eget fodboldhold. Andre populære sportsgrene er håndbold, volleyball og basket.
”Vereine” organiserer sportstræning, men det er samtidig også en vigtig platform for unge til at knytte venskaber. Du får muligvis også chancen for at rejse lidt rundt i Tyskland med din lokale ”Vereine”.
Du kan også starte i et ungdomsorkester eller kor, hvis du ikke finder sportsklubberne interessante!
En anden populær aktivitet er fitness-centre, der tilbyder vægtløftning, gymnastik og specialkurser. Unge foretrækker dog ofte ”Vereine”, da disse aktiviteter generelt er gratis eller koster meget lidt. Og så er det jo et perfekt sted at møde andre unge!









