Uddannelse til Afrika!


Vidste du, at én af de mest effektive måder at bekæmpe fattigdom på er uddannelse? Og denne uddannelse giver folk mulighed for at stræbe efter en lysere fremtid?

I 2017 har vores elever fra Danmark været med til at støtte over 900 børn og unge i Gambia med at få en skolegang. Det vil vi gerne sige tusind tak for. Ved at sende jeres børn på udveksling med Explorius, åbner I fremtiden for børn og unge i Gambia.

Uddannelse er nøglen til forandring
Gambia er et mindre land i Afrika og har en population på to millioner mennesker. Gambia ligger i det Vestlige Afrika, og arbejdsløsheden er høj og livet er hårdt. Uddannelse er en af de vigtigste punkter til en positiv forandring. Det er meget få forældre i Gambia, der har muligheden for at betale for deres børns skolegang. Vi har sammen med vores partnerorganisationer valgt at sponsorere elever i Gambia igennem vores non-profit organisation AiDucatius. Det betyder, at vores elever som rejser på udveksling med Explorius er med til at støtte elever i Gambia, og de støtter med både skolestipendier svarende til et skoleår, skoleuniformer og skoletasker.

Aid+Education = AiDucatius Foundation!

Hvordan opstod ideen?
Hos Explorius har vi længe følt, at vi burde gøre noget for de unge mennesker, som ikke har muligheden for at tage på udveksling - eller som ikke har mulighed for at uddanne sig i det hele taget. Vi begyndte med at hjælpe til med at bygge et bibliotek i Gambia. Men vi ønskede at gøre mere. Derfor besluttede vi, at Explorius skulle sponsorere trængende afrikanske elever med skoletasker, skolestipendier samt skoleuniformer.

Hvad vil vores udveklingsstuderende lære af vores sponsorering?
Vores udveklingsstuderende vil få et fantastisk, lærerigt og uforglemmeligt år i et fremmed land. De fleste tager af sted til lande med høj levestandard og med stor velstand i samfundet. De udvekslingsstuderende kommer til at vokse og modnes som mennesker på deres første år væk hjemmefra. Men vi hos Explorius synes også, at det er vigtigt at give de unge endnu en dimension og endnu mere perspektiv under deres udvekslingsår.

Explorius vil derfor gerne bidrage til, at vores udvekslingsstuderende også får kendskab til de vanskelige vilkår, som mange unge vokser op under rundt om i verden. Vi tror på, at kombinationen af at opleve så meget spændende under deres udveksling samtidig med, at de bidrager til, at en mindre heldig stillet ungdom får en bedre fremtid, kan gøre underværker for, hvordan næste generation vil forandre verden.

Her et uddrag fra AiDucatius egen hjemmeside:

Vi bekymrer os om børn. Vi mener, at alle børn har ret til en tryg hverdag og et liv uden fattigdom, uanset om de bor i Europa, Nordamerika eller Afrika.

Vores mål er at bekæmpe fattigdom gennem uddannelse. Ved at uddanne sig kan børnene få færdigheder, som gør dem i stand til at søge job, når de bliver voksne. At få løn giver dem muligheden for at købe de varer, som de behøver for at have et godt liv, og arbejde er grundlaget for et moderne og demokratisk samfund. Mange positive kortsigtede og langsigtede resultater stammer fra uddannelse.

Ved at betale for undervisning, eksamensafgift, skolebøger, uniformer og sko, giver vi mere end 1.400 fattige børn mulighed for at gå i skole.



Close

Mange tak for din interesse i Explorius. Explorius er en del af Educatius Group AB som består af flere forskellige partnerorganisationer indenfor udveksling. Educatius Group AB tilbyder unge mennesker muligheden for at studere i udlandet og opleve en ny kultur.

Vi tager dit privatliv meget alvorligt og vil derfor sikre, at vi giver dig alle muligheder for at kontrollere, hvordan vi kommunikerer med dig og hvordan vi bruger dine personlige oplysninger som du har delt med os.

For at behandle din anmodning beder vi dig derfor om at vælge dine præference nedenfor, ved at vælge enten "Ja" eller "Nej".

"Ét eller flere felter mangler at blive udfyldt. Vær sød at se efter og prøv igen!"