Bliv værtsfamilie



Overvejer I at blive værtsfamilie? Her er 5 gode grunde:

1. Inspiration til familien 

At åbne sin familie op for et andet menneske kan inspirere familielivet. Ofte er det at få en udvekslingsstuderende et godt incitament til at få gjort mere af det, I kan lide at lave sammen. I får også erfaring med et udvekslingsprogram, måske inden I selv sender en søn eller datter af sted. Det kan også være givende at opleve udvekslingen fra begge sider, hvis I samtidig selv har en søn eller datter af sted.

2. I forbedrer jeres sprogkundskaber - og så er det sjovt!
Selvom den unge skal lære dansk, vil kommunikationen især i starten primært være på engelsk. Ligesom I skal lære den unge lidt danske gloser, kan den unge også lære jer lidt af sit modersmål. På den måde kan både voksne og børn i hjemmet få opgraderet jeres engelsk og måske lære lidt på et helt tredje sprog! 

Mange fortæller også, at det er sjovt at have en ung boende i sit hjem. At se en japaner smøre sig en dansk madpakke eller se en New Zealandsk rugbyspiller spille fodbold kan være en sjov oplevelse for alle parter, ligesom man oftest kan mødes i humoren trods kulturelle forskelle og få oplevelser man sent vil glemme.

3. I er en del af en kæmpe oplevelse for et ungt menneske
At være udvekslingsstuderende i et andet land er noget af det største et ungt menneske kan opleve. Som værtsfamilie er I med til at give et ungt menneske en fantastisk mulighed for at bo og studere i Danmark samt opleve jeres hverdag - og det vil I blive husket for!

4. I lærer om en anden kultur, og ser jeres egen i et nyt perspektiv 
Den studerende vil bringe et strejf af den nye verden hjem til jer, samtidig med at I viser jeres version af den danske livsstil, jeres families traditioner og vaner. Dette giver det ofte stof til eftertanke at få sat sin egen kultur i perspektiv. Når I oplever et andet menneske undres over jeres kultur, bliver I selv mere bevidste om jeres værdier og kulturelle baggrund. Mange studerende og familier knytter langvarige venskaber.

5. Explorius er med jer hele vejen
Som værtsfamilie hos Explorius er I aldrig alene. Vi gør vores bedste for at forberede jer allerede fra det tidspunkt, hvor I har valgt jeres studerende. Allerede inden den studerende er ankommet til familien, får I tilknyttet en lokal repræsentant, som altid er nær jer og klar til at hjælpe jer. Derudover inviteres både I og den studerende til et fælles arrangement, hvor I vil få gode råd, kan spørge ind til udfordringer og ikke mindst møde andre værtsfamilier. Kort sagt er vi med jer hele vejen.

Sidst men ikke mindst er der mulighed for at få rabat på jeres eget barns ophold, se mere her.

Vil I vide mere? Så ring og få en uforpligtende snak med os eller send os en besked her fra siden.

Vi glæder os til at høre fra Jer!