Det franske skolesystem


Første skoledag

Så er de første to uger hos værtsfamilien allerede gået. Den første uge i skolen føltes som en evighed, men anden uge gik lidt hurtigere. Første skoledag var ærlig talt ligeså svær og akavet som forventet. Da jeg ankom til skolen, blev jeg fulgt af inspektøren ned til min klasse, hvor jeg blev overladt til min fransklærer. Her kom jeg ind og stå forrest i klassen, mens alle de andre elever kom ind og satte sig ned.

Min lærer forklarede, at jeg hed Sara, og at jeg kom fra Danmark, og derefter fik jeg lov til at sætte mig helt ned på bagerste række, hvor jeg endelig kunne ånde lettet op. Jeg kom til at sidde ved siden af en pige, som hedder Mégane. Hun er rigtig sød, og god til at forklare mig de ting, jeg ikke forstår (hvilken vil sige, at hun forklarer en hel del hver dag).

Mandag er en lang dag, og jeg har først fri klokken 16:45. Til gengæld er frokostpausen 90 minutter lang. Den første dag spiste jeg frokost hjemme og ikke i kantinen på skolen, så da det langt om længe blev spisetid, kom min værtssøster op og fandt mig. Vi kørte hjem på hendes scooter, og jeg sad bagpå, hvilket var en ny oplevelse for mig. I Frankrig er der rigtig mange, som kommer til og fra skole på scooter, og det er faktisk meget sjovt at sidde bagpå.

Jeg bor i det smukkeste område, og da det jo ikke er mig, der styrer scooteren, giver det god mulighed for at nyde de skønne omgivelser. Efter en meget tiltrængt pause, hoppede vi igen på scooteren og kørte tilbage til skolen, hvor dagens undervisning fortsatte som før. Jeg er sikker på, at jeg lignede et stort spørgsmålstegn hele dagen, og jeg må indrømme, at det var en meget træt og lettet pige, som forlod skolen, da sidste time var omme.

Min klasse

Det franske skolesystem er noget anderledes end det danske, og derfor havde jeg hele den første uge meget svært ved at finde ud af tingene. Jeg er kommet i klassen 1ES1, hvilket vil sige, at jeg går på økonomi-linjen. Normalt kommer udvekslingsstudenter i den sproglige/litterære klasse, men den findes ikke på min skole. Min værtssøster går i 1S, som er naturvidenskabelig, så vi er altså ikke i samme klasse.

I Frankrig går man tre år på ”lycée”, hvilket svarer til det danske gymnasium. Jeg er kommet i premier, hvilket er andet år af lycée, men aldersmæssigt passer det på mig. Det første år af lycée tager man med sin gamle klasse, så klassen jeg går i, er startet i år. De andre startede i skole 1. September, så de har allerede lært hinanden at kende, men klassen er stadig forholdsvis ny.

Vi er omkring 30 elever, og selvom jeg har forsøgt at tale med så mange forskellige som muligt, kan jeg stadig ikke alle navnene. De andre elever er alle rigtig søde, men det hele er lidt svært, når det foregår på fransk. Det sværeste er, når der er større grupper samlet, for så går det alt for hurtigt til, at jeg kan følge med. Jeg klarer mig langt bedre i lidt mindre grupper, men det er stadig voldsomt svært på fransk. Jeg glæder mig til, at jeg begynder at forstå lidt mere. På grund af sprogbarrieren, går det lidt langsomt med at lære folk at kende, men i løbet af de sidste to uger, har jeg alligevel fået talt en del med de andre. Det går stille og roligt, men jeg er sikker på, at det nok skal blive godt.

Undervisningen

Undervisningen er helt som forventet meget svær. Niveauet i Frankrig er generelt højt, og for mig som ikke taler fransk, er det stort set umuligt. Heldigvis har lærerne ikke så høje forventninger til mig, og jeg behøver ikke lave alle lektierne eller testene. I engelsk og tysk bliver jeg betragtet som enhver anden elev, men i fransk og SES (sciences, économie et sociales) er jeg helt væk.

Jeg har bedt min fransklærer om at få nogle andre opgaver, hvilket hun syntes var en god idé, så i næste uge vil hun komme med nogle lidt nemmere opgaver om at skrive på fransk. I de andre fag (matematik, naturvidenskab, historie/geografi) gør jeg mit bedste, men jeg har meget svært ved at følge med. Her forventer lærerne heller ikke så meget af mig endnu, men jeg tror det kommer senere, når jeg er blevet bedre til fransk.

Undervisningen er meget anderledes end, hvad jeg er vant til. I Danmark har man meget gruppearbejde og diskussioner på klassen, men her er det kun læreren der taler og stiller spørgsmål. Der bliver aldrig diskuteret holdninger i klassen, og svarerne skal altid formuleres på én bestemt måde. De er ret hårde med lektier, og resten af klassen bruger vist meget tid på at lave deres lektier ordentligt.

Desuden har man her stor respekt for læreren. Man er ikke på fornavn eller dus med sine lærere, og det er forbudt at sige læreren imod. Når læreren træder ind ad døren, skal alle rejse sig op, og vi må først sætte os ned igen, når læreren siger til. På mange måder er Frankrig et meget moderne land, men lige med hensyn til skolen, er de ikke helt så langt fremme. Første skoledag spurgte jeg min værtssøster, om jeg skulle have min computer med i skole, hvorefter hun bare grinede og sagde nej. Jeg syntes ellers, at det var et meget fornuftigt spørgsmål, men da jeg kom i skole, kunne jeg godt se, hvad hun mente. Computere og mobiler er absolut no-go i klasselokalet. Alt skal skrives i hånden, og det skal være pænt. Jeg kan slet ikke være med på deres niveau inden for orden. Alt stilles pænt op og skrives med kuglepenne i forskellige farver med sirlig skrift. Den første uge måtte jeg ud og købe notes papir, mapper, kuglepenne, slettepen, limstift osv., men mine noter er stadig kaos. Det er virkelig vanskeligt at tage noter i timerne, da jeg jo ikke rigtig forstår hvad læreren siger, så ind til videre prøver jeg mig bare frem.

Selvom det hele er meget svært lige nu, er jeg sikker på, at det nok skal blive godt i længden. Min værtsfamilie er super god, og mine nye klassekammerater er også vildt flinke. Jeg skal lige igennem en hård periode i forhold til fransk, men derefter skal det nok komme.