Første skoledag

View of Barcelona

Så er endnu en dag forbi. Eller, i virkeligheden er det nok den første rigtige dag. Selvom alle mine timer, undtagen matematik, har været introduktion af os selv, lærerne og faget (tror jeg... forstod ærligt ikke så meget af det). Men i hvert fald, her kommer en lille historie om min første dag i spansk skole.

For første gang i laaang tid stod jeg op kl. 6:45. Jeg har været vant til at stå op når jeg vågner. Der har ikke rigtig været et formål ved at sætte vækkeur. Men i dag gjorde jeg. Det var ikke svært eller noget, men jeg er helt klart ikke vant til det. 

Jeg spiste noget morgenmad, selvom det ikke er meget hernede spiste jeg noget alligevel. Omkring kl. 7:40 forlod jeg huset og gik mod skolen med min værtssøster. Og man kan vist roligt sige, at vi ikke går så “tidligt” igen.

Åbenbart i Spanien, når man ankommer til skolen, har portene været åbne siden 7:30. Men når man ankommer kan man ikke bare gå til sit klasselokale. Man skal side i forhallen og vente mens flere og flere elever ankommer, lokalet bliver mere og mere fyldt og det larmer mere og mere. Når klokken ringer, kan man gå til sin klasse. Men det stopper ikke her. Når man ankommer til klasselokalet er døren selvfølgelig låst. Så man skal vente en ekstra 10 min indtil nogen kommer med en nøgle. Og så starter timen ikke rigtig før der lige er blevet snakket lidt her og der. Jeg vil ikke kalde det et effektivt system. Jeg ved ærligt ikke engang om der er et system. Men det er i hvert fald sådan det fungerer her i Spanien.

Når timen så begynder falder tingene lidt til ro. Eller, så meget det nu kan. Timerne i Spanien er typisk meget højlydte. Der er ikke den samme respekt overfor læreren som vi kender hjemme i Danmark. Alle snakker i munden på hinanden og i munden på læreren. Men det sagt er læreren også tit en del af den larm. De første 20 minutter af timen kan hurtigt gå med at snakke med læreren mens han tjekker hvem, der er tilstede. Og en lektion er altså kun 1 time. Men der bliver grint en masse og alle mine lærere er vildt søde. Det er lidt som at have en vikar, der er lidt ligeglad med hvad vi faktisk skal lave. Den spanske skole er helt klart en oplevelse jeg kommer til at huske. Et stort kulturshock.

Nu vi snakker om timerne og lærerne. De er super søde, og så snart de prøver at udtale mit navn spørger de, “¿Eres español?”, meget forvirret. Så prøver de somregel forgæves at udtale mit navn (det er endnu ikke blevet udtalt korrekt. Det kan godt være jeg ender med at ændre mit navn bare for at gøre det nemmere). Men anyway, pointen er, at lærerne generelt ikke har sindssygt høje forventninger til mig. De ved jeg ikke taler spansk, at jeg er ved at lærer og derfor ikke kan deltage på samme niveau som resten af klassen. Kun matematik og fransk lærerne virker til at have ret høje forventninger. Jeg må indrømme jeg kom hertil troende at matematik ville være nemt. Tal, det er et internationalt sprog, ik’? Nope. Det er det ikke. Eller, hvis jeg havde forstået hvad min lærer sagde havde det måske været semi-internationalt. Men det var et emne jeg endnu ikke havde haft om i Danmark. Og så at skulle lære det på spansk. Som min lærer så fint sagde, “¡Es un gran problema!”. Men jeg tror, at efter denne lektion, sænkede han forventningerne noget ned. Det håber jeg i hvert fald.

Det var lidt det samme i fransk. Jeg tror min lærer troede jeg var bare nogenlunde god til fransk. Men nogle af de her elever har næsten det samme niveau af fransk som mit niveau af engelsk. Jeg er slet ikke tæt på det niveau. Og så bliver han ved med at skifte mellem fransk og spansk... doesn’t make it easier, dude! Men fransk er obligatorisk i Andalusien. Så jeg må bare gøre det bedste ud af det. Hvem ved. Måske kommer jeg hjem og taler både spansk og fransk... hvem ved🤷

Men alt det sagt har det været en god første skoledag. Jeg har snakket med en masse nye mennesker, lært nogle nye ord (lidt af gangen, ik’) og i det hele taget nydt det. (Selv lektierne. Af en eller anden grund er det sjovere at lave dem på Spansk...)

Men det var i hvert fald lidt om min første dag. Jeg er sikker på at det kun vil blive nemmere som tiden går. For som det står til lige nu fatter jeg hat af, hvad der sker i timerne. Men det er vel også meget normalt. Jeg har trods alt kun været her en uge.  

Julie blogger fra sit udvekslingsår i Spanien. Vil du også gå på high school i Spanien? Så send os din forespørgsel i dag og vi sørger for at sende dig afsted!

Ansøg om et high school-år