Forberedende sprogkursus i Tyskland
Vi anbefaler sprogkurset, hvis man har brug for at få opfrisket de tyske gloser inden udvekslingsåret begynder. Så får du den bedst mulige start på dit udvekslingsophold.
Om sprogkurset
Der vil være undervisning i tysk grammatik, grundlæggende ordforråd og nyttige udtryk og vendinger. Der vil også være forskellige quizzer og spil om den tyske kultur. Hver undervisningstime vil tage dig et skridt nærmere dit mål: at føle dig mere selvsikker og kommunikere bedre på tysk.
Efter undervisningen og i weekenderne vil du få mulighed for at bruge din fritid sammen med andre udvekslingsstuderende og dine campledere. Der bliver arrangeret forskellige udflugter, som eksempelvis kan være til den lokale fodboldbane, svømmehal eller til andre byer som Frankfurt og Heidelberg.
Kost & logi
I løbet af sprogkurset bor du på et hyggeligt hostel i den centrale del af Mannheim. Du vil dele værelse med andre udvekslingsstuderende. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Varighed
To fulde skoleuger
Inkluderet
- fem timers tyskundervisning per dag
- alt skolemateriale
- diplom
- transport ved ankomst og afrejse
- støtte og opsyn af vores personale
- kost og logi på hostellet
- aktiviteter og workshops om eftermiddagene
- workshops om tyske traditioner, kulturen, skolen osv.
- sightseeing i Mannheim og andre byer
- transport til alle aktiviteter
Pris
Kr 9.900 ,-