Hvad er udveksling og hvorfor High School?

Gruppebillede
Hvad er det og hvorfor kunne det måske være noget for mig? Det er helt sikkert et spørgsmål som du gerne vil have svar på, og det vil vi give dig her!

At tage på udveksling er en kulturel oplevelse, hvor du lærer en ny kultur at kende, et nyt sprog og en helt ny måde at gøre tingene på. Du vil få et helt unikt indblik i livet i et specifikt land, fordi du kommer til at bo hos en værtsfamilie som tager imod dig, som en del af deres egen familie.
Du vil dertil gå på en lokal High School i udlandet og derved få et dybt indblik i en helt ny verden – som vil gavne dig på mange måder.

Et år på High School i udlandet er et rigtig godt alternativ til en efterskole i Danmark, en 10. klasse eller måske endda et ”sabbatår”, som alligevel giver mening. Du kan nemlig tage af sted på udveksling for at lære et nyt sprog, lære nogle nye fag, for at møde en ny kultur eller endda for at udvikle dig selv personligt

For at give dig det bedst mulige indblik i, hvad det hele egentlig er og hvad du kan få ud af, at blive en udvekslingsstudent på High School, har vi skrevet om det her!
Du kan læse om, hvad det vil sige at tage på udveksling og det at gå på High School som udvekslingsstudent.

Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os - vi tager gerne en uforpligtende snak med dig!