Hvad er High School?

High School i udlandet, vælg USA, Australien, Spanien og meget mere!
At tage på High School i udlandet, fremfor en efterskole eller 10. klasse i Danmark, er akademisk udveksling. Du vælger at forlade det danske skolesystem for et år, for at gå i skole i udlandet og følge deres skolegang, på lige fod med de lokale elever.

Hvad betyder det?
Det betyder i bund og grund, at du vælger at bo og gå i skole i udlandet, i stedet for i Danmark. Det danske skolesystem er dog sat op på den måde, at et år på High School i udlandet desværre ikke tæller som et rigtigt akademisk år i Danmark – derfor tager langt de fleste elever også afsted når de har afsluttet deres 9. eller 10. klasse. Hvis du vælger at rejse efter din 9. klasse, så kan dit år på High School i udlandet fungere som en 10. klasse, en erstatning for et år på efterskole eller endda fungere som et sabbatår, som alligevel giver dig noget. Hvis du vælger at rejse efter din 10. klasse, kan det være fordi du lige vil opleve noget nyt og gøre dig klar til gymnasiet efterfølgende. Der er mange gode grunde og muligheder.

Et år som udvekslingsstudent på High School vil lære dig en masse nyt, som du ikke ville have mulighed for at lære i Danmark – det vil se godt ud på CV’et og åbne nogle døre for dig i din fremtid.

Hvad får jeg ud af, at tage på High School?
Hvis du vælger at rejse på udveksling og derved gå på en lokal High School i et år, i et andet land, vil du ikke kun lære en masse nyt rent akademisk, men også lære en del om dig selv, samt blive flydende i et andet sprog, da du bliver nødt til at beherske det, når du går på High School i udlandet - men frygt ej, i starten vil lærerne og eleverne naturligvis hjælpe dig godt på vej.
Fagene, skolesystemet, skoledagen og hele skolekulturen er meget anderledes, end det som du er vant til hjemmefra. Det vil give dig et nyt perspektiv og lære dig, at overkomme udfordringer. Du får også muligheden for at have nogle helt nye fag i skolen, du kan måske endda forbedre dig i nogle fag du kender hjemmefra, og så vil du bestemt også få et hav af nye venner!

Du vil indgå i timerne som en af de lokale elever, og derfor vil det også meget hurtigt blive ”din” High School, selvom du måske kun er der et års tid. Du vil få et tilhørsforhold, som ikke kan beskrives – kun opleves. Skolerne i udlandet tilbyder også langt flere aktiviteter, klubber og sportsgrene end skolerne i Danmark. Måske har du en indre cheerleader eller ishockeyspiller i maven, som gerne vil ud? Spiller du et instrument eller er du måske en født danser? Prøv det! Du kan nemlig finde en helt ny side af dig selv, mens du er af sted på udveksling, og går på High School.

Du kan afprøve alle de fag, aktiviteter og sportsgrene som du har lyst til, du kan lære så meget nyt, som du så tager med dig hjem til Danmark – og hvem ved, måske er det netop de ting, som du har lært som udvekslingsstudent på High School, som netop er det afgørende for dig og din karriere?