Processen med Explorius

Cheerleading USA

Sofies Explorius-eventyr

Sofie bor i Odense, går i 8. klasse og har længe drømt om at blive udvekslingselev. Hun har snakket med sine forældre om det og de vil alle tre gerne vide lidt mere om udveksling for at se, om det er det rigtige for Sofie efter 9. klasse. Derfor tager de kontakt til Line hos Explorius og finder frem til, at det er USA, Sofie gerne vil til.

Explorius-ambassadøren Agnes aftaler en dato, hvor Agnes kommer hjem til familien i Odense og afholder et interview. Det er en hyggelig snak, hvor Sofie og hendes forældre hører mere om udvekslingsophold i USA med Explorius og hvor Agnes lærer Sofie at kende og finder ud af, hvad hendes tanker og drømme til et udvekslingsophold er og om Explorius kan hjælpe med at opfylde dem.

Sofie og familien er blevet meget klogere på, hvilken værtsfamilie man kan bo hos og hvilke fag man kan have på sin high school, så Line fra Explorius ringer til familien et par dage efter og tilbyder Sofie en plads på USA-programmet og Sofie og familien takker ja til pladsen.

Line fra Explorius er familiens faste kontaktperson og hun sender dem vejledning og adgang til den spændende ansøgning, som laves online. Ansøgningen er lavet af Lines amerikanske kollega Kimberly, som er hende, der hjælper Sofie, når hun kommer til USA.

Når Sofie har lavet sin ansøgning, sendes den til USA til Kimberly. Kimberly sender den straks videre til potentielle værtsfamilier, som kan læse mere om Sofie og vælge hende til en del af deres familie.

Mens Sofie går spændt og venter på at få sin værtsfamilie og skoleplacering, kan hun og hendes familie deltage i Explorius’ forberedende møder. Her kan de høre tidligere elever fortælle om deres oplevelser og Sofie bliver en del af en lille gruppe USA-elever, som får en personlig mentor. Sofies mentor er en tidligere elev, som kan give gode råd, svare på spørgsmål og hjælpe Sofie både inden hun skal på udveksling og mens hun er afsted.

Endelig ringer Line fra Explorius til Sofie med de gode nyheder; der er en værtsfamilie til Sofie! Hun skyper med familien, som er SÅ søde og de aftaler, hvad de skal lave, når de mødes ‘derhjemme’ i USA. At skrive og snakke med værtsfamilien gør, at Sofie glæder sig endnu mere til sit ophold.

Når Sofie har søgt visum og fået sin placering, er der et afrejsemøde inden udvekslingseventyret starter. Line fra Explorius er i lufthavnen og sender gruppen med Sofie og andre udvekslingselever godt afsted til New York, hvor de har nogle fede dage på Soft Landing Camp. Explorius-personale tager imod Sofie i New York og sørger for at hun kommer godt videre til sin værtsfamilie efter Campen.

Kontakt os 

Udvekslingselever - Californien

Mens Sofie er i USA har hun, udover Kimberly fra USA og Line fra Explorius, en lokal kontaktperson, en regional kontaktperson og sin mentor, som alle støtter hende undervejs, så hun får det bedste ophold.

Efter et fantastisk skoleår, som har budt på både en ekstra familie, nye venskaber, prom, homecoming og Thanksgiving, får Sofie en Reunion sammen med alle andre Explorius-elever.

Sofie har ikke lyst til at eventyret skal stoppe, så hun bliver i Explorius-familien, hvor hun bliver ambassadør for Explorius. Her kan hun dele ud af sine egne erfaringer til kommende elever og være med på forberedende møder og andre sjove Explorius-arrangementer mange år frem.

Kickoff - Explorius Konceptet

D. 30. juni havde vi et kickoff møde, hvor vi fortalte om Explorius Konceptet og Explorius familien. Med på mødet var vores kolleger fra USA og Spanien. Vores amerikanske kolleger fortalte om Classic High School og Boarding School, mens vores spanske kolleger fortalte om programmerne, vi har i Spanien. Hvis du er interesseret i at se optagelsen af kickoff mødet eller gerne vil vide mere om udvekslingsophold med Explorius, kan du indtaste dine oplysninger i formularen herunder.